Nyheder

29-05-2017

PRESSEMEDDELELSE - Shipping.dk udnævnt som eksklusiv agent i Danmark for Schuyler Line Navigation Company.


Det er med stor glæde, at vi hermed kan offentliggøre, at Shipping.dk har indgået en samarbejdsaftale med Schuyler Line Navigation Company.

Schuyler Line Navigation Company har fra sommeren 2017 fået kontrakten på sejladsen mellem Danmark og Thule Air Base og skal dermed transportere al søfragt mellem Danmark og den amerikanske militærbase i Grønland.

Shipping.dk’s opgaver i denne forbindelse består bl.a. af toldklarering, indhentning af gods, lageropgaver, pakning af containere samt lastning og losning af skibene.

Al godset håndteres i Fredericia om bord på Schuyler Lines egne skibe.

Som en af Skandinaviens førende shipping- og logistikvirksomheder tilbyder Shipping.dk en komplet pakke af logistikservices – dør til dør. 

”Vi er utrolig glade for at have indgået en samarbejdsaftale med amerikanske Schuyler Line Navigation Company, som er en stærk og velrenommeret partner med en århundredelang historie. Vi ser meget frem til at servicere både dem og deres kunder”, udtaler Lars Jespersen, CEO Shipping.dk A/S.

Den nye aktivitet bliver også hilst velkommen af ADP, som kan glæde sig over fremadrettet også at have Grønlandsgods i Fredericia Havn.


For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Lars Jespersen, CEO
Shipping.dk A/S
Tlf.: +45 20 31 85 78
E-mail: laj@shipping.dk